Den gode gamle mekaniske juleudstilling i Æ Museum er ved at være klar, og på lørdag den 29. november er både børn og voksne velkomne til at komme indenfor og se herlighederne her. Der er åbent kl. 10.30-12.30, efter at julemanden er blevet vækket i præstegården og har uddelt juleposer til børnene.
Kom og se udstillingen og vær med i tæl kravlenisse-konkurrencen. Der bliver også bud på lidt lækkert, og hver dag frem til 16. december kan børnene aflevere breve med hilsner og ønsker i julemandens store og rummelige postkasse.
Der er åbent i Æ Museum/Julemandens Hus igen lørdag den 6. december, lørdag den 13. december, lørdag den 20. december og søndag den 21. december.
