Nyheder

Nyheder fra Historisk Forening

Generalforsamling 2026
Historisk Forening holder ordinær generalforsamling torsdag den 19. marts kl. 19 i Æ Museum. Dagsorden Valg af dirigent Beretning ved formanden Orientering om arbejdet i Lokalhistorisk Arkiv Regnskab 2025 ved kassereren Indkomne forslag Valg til bestyrelsen På valg er:Jørn Otto Dahlmann (modtager ikke genvalg), Aage Bruhn, Jonna Schmidt (modtager ikke genvalgt) og Tommy B. Nielsen Valg af suppleanter På valg er: Peter Steffensen og Jørn Johnsen Valg af revisor På valg er: Mathias Achner Fastsættelse af kontingent Evt. Alle medlemmer af Historisk Forening er velkomne til generalforsamlingen, og der er fri entré. Da vi byder på kaffe og kage, vil vi gerne vide, hvor mange vi bliver, så tilmeld jer venligst her: >Tilmelding<
23. februar 2026
Afstemningsfest med Simon Faber
Der var fuldt hus til H.E. Sørensens foredrag i Æ Museum forleden, og nu gør vi klar til næste arrangement, som er afstemningsfest tirsdag den 10. februar kl. 18.30 i Emanuel. Afstemningsfesten holder vi sammen med Foreningen Norden, Grænseforeningen og Emanuel - et samarbejde, som har stået på i mange år. Taler ved årets afstemningsfest er Simon Faber, tidligere overborgmester i Flensborg og nuværende formand for Sprogforeningen og Sønderjyllands Symfoniorkester. Læs mere og køb billetter senest torsdag den 5. februar her: Billetter til afstemningsfest
11. januar 2026
Udsolgt til årets første arrangement
Der er udsolgt til det nye års første arrangement i Historisk Forening, foredrag ved H.E. Sørensen torsdag den 8. januar i Æ Museum. Her vil vores tidligere formand og nuværende æresmedlem fortælle om et langt og aktivt liv med lokalhistorie, undervisning, rejser, forfatterskab mm. Næste arrangement er afstemningsfesten den 10. februar i Emanuel i samarbejde med Foreningen Norden, Grænseforeningen og Emanuel. Årets taler er Simon Faber, tidligere overborgmester i Flensborg og nuværende formand for Sprogforeningen og Sønderjyllands Symfoniorkester. Billetter til afstemningsfesten kan købes online her: Afstemningsfest 2026
6. januar 2026
Kom og se juleudstillingen
Den gode gamle mekaniske juleudstilling i Æ Museum er ved at være klar, og på lørdag den 29. november er både børn og voksne velkomne til at komme indenfor og se herlighederne her. Der er åbent kl. 10.30-12.30, efter at julemanden er blevet vækket i præstegården og har uddelt juleposer til børnene. Kom og se udstillingen og vær med i tæl kravlenisse-konkurrencen. Der bliver også bud på lidt lækkert, og hver dag frem til 16. december kan børnene aflevere breve med hilsner og ønsker i julemandens store og rummelige postkasse. Der er åbent i Æ Museum/Julemandens Hus igen lørdag den 6. december, lørdag den 13. december, lørdag den 20. december og søndag den 21. december.
25. november 2025
Ka' do haus?
Torsdag den 9. oktober har vi igen billedaften i Æ Museum. Under overskriften "Ka' do haus?" viser vi billeder fra Skærbæks nyere historie og får en god snak om mennesker, bygninger, begivenheder og minder fra Skærbæk og omegn. Arrangementet begynder kl. 19. Entré: 75 kr. for medlemmer af Historisk forening, 100 kr. for ikke-medlemmer. Tilmelding eller online billetkøb her: Tilmelding/billetkøb
5. oktober 2025
Politik og politikere i Sønderjylland
Torsdag den 11. september kan I møde politisk kommentator, journalist, forfatter og foredragsholder Poul-Erik Thomsen i Æ Museum i Skærbæk. Poul-Erik Thomsen vil fortælle om sin spændende og meget roste bog "De gjorde en forskel - Politik og politikere i Sønderjylland i 100 år". I bogen beskriver forfatteren den politiske udvikling både i Sønderjylland og på landsplan fra 1920 og frem til i dag, og han portrætterer 20 kendte og markante politikere med rod i Sønderjylland, bl.a. Poul Schlüter, Erik Jessen, J.K. Hansen, Kaj Ikast og Kresten Philipsen. Poul-Erik Thomsen har været journalist og redaktør på Jydske Tidende og siden JydskeVestkysten, hvor han efter fusionen mellem Jydske Tidende og VESTKYSTEN I 1991 var medlem af den nye avis' første chefredaktion. Han har desuden været chefredaktør for BT og politisk kommentator for TV Syd. Gennem sit lange journalistiske virke har Poul-Erik Thomsen skrevet adskillige ledere, og han har interviewet mange førende politikere, bl.a. en lang ræk
12. august 2025
Denne blog er ikke tilgængelig lige nu. Prøv at opdatere siden eller tjek igen senere. Beklager ulejligheden